Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer. Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter. Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed.