I det sidste bind i rækken præsenterer bane bøger en stribe af de populære kulturhistoriske skildringer af jernbanens arbejdspladser og -miljøer – denne gang fra både stats- og privatbaner.
Vi følger posttoget og arbejdet ombord på dets vej fra hovedstaden til Korsør, vi kommer tæt på konduktørens hårde og farefulde tjeneste, og oplever det hektiske liv på knudepunktet Fredericia banegård. Velskrevne reportager tager os med på to nyåbnede privatbaner på Bornholm og i Nordsjælland, mens en anonym ansat klager sin nød over arbejdsforholdene ved Sydfynske Jernbaner.
I begyndelsen af 1920’erne er vi på prøvetur med Triangels første motorvogn, og i 1930’erne farer vi over Sjælland med ”Lyntogets forløber”. I 1937 er vi med et af de sidste persontog på Amagerbanen, og under 2. Verdenskrig kommer vi både på tur med Nærumbanen og ud at køre med skinnerutebil og tørvetog i Nordjylland. I et tilbageblik opleves omlægningen af privatbanerne ved Hjørring i 1942, hvor de fik plads på statsbanestationen. Kort efter krigen får vi et kig ind i det lukkede land – den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, det senere DDR.
I 1950’erne blev der reporteret om ”kvinder der gør mænds arbejde” ved jernbanerne, og vi besøger bl.a. landets yngste ”stationsforstander”, den 19-årige Edith Hansen på Langeland. Vi får også en hyggelig skildring af en tur med tipvognstog ved et nordsjællandsk teglværk, og i 1960’erne tager vi afsked med et par af de mange jyske privatbaner som forsvandt.
Bogen er illustreret med stemningsfulde miljøfotos, mange gengivet i stort format. Med sine "virksomhedsbesøg", der er hentet fra tidens fag-, uge- og dagspresse, giver "Nyttige mennesker” et interessant og underholdende indblik i dagligdagen ved banerne.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788791434495
Publisert
2017-09-15
Utgiver
Vendor
Bane Bøger Aps
Vekt
628 gr
Høyde
231 mm
Bredde
250 mm
Dybde
12 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
96
Forfatter