Grundbogen I Fandango 9 – Vinkler på dansk skærpes elevernes analytiske færdigheder, og al deres viden om kortprosa, noveller, digte og romaner kommer i spil, når de sammen folder litteraturarbejdet ud med tekster af Bent Haller, Sanne Munk Jensen, Søren Ulrik Thomsen og Ronnie Andersen. Områderne Læsning og Fortolkning giver mening til hinanden, når brugen af læseforståelsesstrategier er grundigt integreret i arbejdet med de litterære tekster. Under kompetenceområdet Kommunikation udforsker eleverne de aktuelle mediefænomener shitstorms, digitale fodspor og pressefoto. Og i den anden ende af tidsskalaen ser de gennem intertekstuelle links nærmere på Det moderne gennembrud i læsningen af en Herman Bang-novelle. Arbejdet med Fremstilling er samlet i et fokuskapitel. Her bliver eleverne helt skarpe på teksttyper, genrer, sprog og argumentation, når de øver sig i at skrive gode tekster i centrale genrer som essay, klumme, debatindlæg, reportage og autofiktion. Hvert kapitel har sin danskfaglige vinkel, og hvert forløb evalueres med en synopsisopgave. Aktivitetsniveauet er højt for alle elever, da der veksles mellem forskellige organisationsformer, som sikrer at alle kommer på banen. Læse/skriveguide Til grundbogen findes et arbejdshæfte – en læse/skriveguide – hvor eleverne tager notater som forberedelse til forskellige former for samtale og forskellige skriftlige opgaver. Læse/skrive-guidens notatark er et stillads om elevernes læring, der sikrer deres forståelse og deltagelse, og som højner kvaliteten af den fælles dialog. Lærervejledning Vejledningen til Fandango 9 udkommer maj 2017. Her vil være analyser af alle grundbogens litterære tekster som inspiration til læreren og dertil hjælp til at åbne grundbogens opgaver for eleverne. Vejledningen giver forslag til omsatte læringsmål for alle kapitler - og naturligvis henvisnng til de relevante færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål. i-bog Til hver grundbog hører desuden en i-bog. I-bogen er en elektronisk udgave af den fysiske bog tilført nogle digitale ressourcer. Heri ligger bl.a. ekstra forløb til enkelte kapitler og ekstra tekster, som eleverne kan analysere på egen hånd. I i-bogens noteapparat kan eleverne tage deres egne noter, og de kan desuden løse opgaverne fra læse/skriveguiden, hvis notatark ligger i i-bogen som skriv- og printbare pdf'er. Fandango 7-9 – Vinkler på dansk  er et solidt grundbogsmateriale, der • går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer • integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik • sikrer, at alle elever er aktive i de faglige processer • inddrager meningsfuld evaluering • bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788702153705
Publisert
2015-08-13
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
1062 gr
Høyde
278 mm
Bredde
204 mm
Dybde
24 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
280