“Verden kommer ikke mig ved! hvad har jeg med verden at gøre? jeg har nok med mig selv og nok i mig selv!” Sådan siger sneglen i “Sneglen og Rosenhækken”, og spørgsmålet om, hvordan man skal bruge sit liv, er lige så relevant i dag, som da H.C. Andersen skrev eventyret. Andersens eventyr og historier er nemlig ikke bare basalt spændende, de vækker også refleksion og en etisk sensibilitet i deres læser. Det gør de ved at rumme emner og spørgsmål, der udfordrer vores etiske antagelser i kraft af deres særlige litterære form. Den etiske H.C. Andersen indeholder ti af H.C. Andersens kendte eventyr og historier samt en lang række tekster, der undersøger de etiske dimensioner i historierne. Bogens hensigt er ikke at fremlæse Andersens egen etik, men at vise, at læsning og diskussion af god litteratur udvikler vores forståelse af livet og styrker etisk dannelse. Målgruppen er enhver, der har en interesse i H.C. Andersens eventyr, i etik og i litteraturens dannende virkning. Den er derfor også velegnet til brug i danskundervisningen på tværs af uddannelsessystemet. Den etiske H.C. Andersen indeholder: • 2 korte introduktionskapitler om litteratur og etik samt H.C. Andersens særlige potentiale i forhold til etisk dannelse • 10 eventyr og historier af H.C. Andersen • 10 nærlæsninger af eventyrene, der åbner op for deres etiske perspektiver • 10 kunstværker med relation til eventyrernes tematik • 42 perspektiverende filosofiske eller skønlitterære tekster, der på forskellig vis forholder sig til eventyrenes temaer.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788772110288
Publisert
2018-04-23
Utgiver
Vendor
Dansklærerforeningens Forlag
Vekt
700 gr
Høyde
240 mm
Bredde
173 mm
Dybde
18 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
280