Et hårdt vindstød fik de fremmødtes kapper til at smælde i vinden, og den rodede, puklede sne føg hen over jorden. Vinden greb askebunken, hvirvlede den op i luften og ud over havet. Jack stirrede ned på sine hænder, tørrede blod væk fra munden med håndroden og trak sin pelshue længere ned i panden. Han knugede om en håndfuld sne og pressede den mod sit blødende øjenbryn. Så rejste han sig, skælvende af kulde. Mellem de ansigter, der tavst betragtede ham, mødte han Lughs og Aikjos blikke. Han så væk, da udtrykket i deres ansigter var mere, end han kunne bære. ”Jack.” Villem masede sig frem mellem folkene og greb om sin nevøs arme. Den gamle pelsjægers læber skælvede, og hans øjne var rødrandede af ophidselse og rædsel. ”Jack, hvad skete der? Hvordan kunne du slå nogen ihjel på den måde?!” ’Første del af fantastisk dansk fantasy-trilogi er en stor frydefuld læseoplevelse for alle fantasy-hungrende hjerter … I det hele taget er der ikke en plet at sætte på dette mesterværk indenfor genren.’- Litteratursiden Vaals hær-trilogien er en efterfølger til Næslandet, men kan læses uden forudgående kendskab til denne.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788771717259
Publisert
2021-09-18
Utgiver
Vendor
DreamLitt
Vekt
684 gr
Høyde
222 mm
Bredde
145 mm
Dybde
35 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
428

Forfatter