I tres år har vi kendt hinanden, Cordelia og jeg. Vi var begge tolv, da vi mødtes. Nu er hun tooghalvfjerds, men jeg er stadigvæk kun tolv. Jojo er vant til svære opgaver. Som androide lejes hun ofte ud til krævende kunder. Men de første møder med Cordelia bliver en udfordring. Cordelia er uforskammet, anderledes, umulig at blive klog på. Hun ligner ingen andre Jojo tidligere har mødt. Alligevel er der noget i hende, som lokker. Langsomt vokser et venskab frem mellem Jojo og Cordelia. Det er ikke artificielt, det er virkeligt, det er udødeligt. Og det redder dem begge. "Et udødeligt venskab" er en hyperaktuel roman. I en verden hvor grænsen mellem teknik og menneske bliver mere og mere utydelig - hvad er egenligt ægte?