Belgien, 1942-1944. Den tyske krigslykke begynder langsomt at vende, men volden og undertrykkelsen tiltager samtidig i styrke, og for civilbefolkningen i det besatte land bliver hverdagen værre og værre. Belgiere i den arbejdsduelige alder tvangsrekrutteres til at arbejde i tysk industri, og manglen på mad og brændsel rammer de fleste. Mest udsat er landets jødiske befolkningsgruppe, som i større og større omfang arresteres og deporteres til ”arbejdslejre” i øst.
Samtidig vokser den hemmelige modstandskamp, som antager mange forskellige former lige fra efterretningsvirksomhed og fremstilling af falske identitetspapirer til regulær sabotage og væbnede angreb – med efterfølgende tyske repressalier til følge.
Midt i al denne tumult forsøger Splint at være tro mod sine idealer, også når han selv og flere af hans venner tvinges til at sætte livet på spil – alt mens han undrer sig over sin gode ven Kviks mere og mere besynderlige adfærd.
HÅBETS TID bliver i alt på omkring 400 sider fordelt på fire bind, der udgives 2018-2022, og er dybest set en roman, der blander action, humor, følelser, historiske sandheder og filosofiske refleksioner.
Albummet Portræt af helten som troskyldig ung mand kan læses som en ouverture til HÅBETS TID, der kommer til at omfatte følgende fire bind : Første del: En dårlig begyndelse (2018) Anden del: Rædslerne tager til (2019) Tredje del: Ouverture til finalen (2021) Fjerde del: En afslutning og en ny begyndelse (udkommer 2022)
PRESSEN SKREV OM FØRSTE BIND AF HÅBETS TID:
“Imponerende.” ****** – Nordjyske
”Velfortalt, meget interessant og ikke mindst ustyrlig flot udgivelse.” – Kulturkapellet
”En genistreg.” ***** – Serieland
”Mødet med en flygtet tysk jøde, der maler ’entartet’ kunst, fatter ethvert større dansk barn, der husker flygtningen Herbert fra ’Matador’ ... Émile Bravo holder sin sobre streg og sideopbygning i dæmpede ’krigs’-farvetoner.” **** – Politiken
”Émile Bravos projekt er imponerende.” **** – Nummer9
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788770858816
Publisert
2021-09-16
Utgiver
Vendor
Forlaget Cobolt A/S
Vekt
375 gr
Høyde
322 mm
Bredde
245 mm
Dybde
16 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
116
Forfatter