1960’erne betragtes ofte som Radisernes guldalder, og til denne samling har vi udvalgt de sjoveste og mest skelsættende episoder fra det tumultariske og foranderlige årti. En perlerække af klassiske dagstriber – og masser af søndagssider, hvoraf de fleste her for første gang nogen sinde udgives i farver på dansk. I begyndelsen af 1960’erne var Radiserne ikke længere blot en morsom avistegneserie, men et populærkulturelt fænomen, der bredte sig langt ind i akademiske, finkulturelle og religiøse kredse – også i Danmark. Aldrig tidligere havde en tegneserie taget verden med storm på den måde, Radiserne gjorde i de år, hvor serien både spejlede og bidrog til at skabe tidsånden. I centrum for opmærksomheden stod Nuser, der allerede i 1960 havde fået Trine til at udbryde: »Lykken er en varm hundehvalp.« Men Søren Bruns egenrådige beagle havde mange andre sider. Når Nuser ikke hengav sig til sin nye karriere som verdensberømt forfatter, deltog han gerne som flyveres i Første Verdenskrig og duellerede med Den Røde Baron. Eller landede på Månen længe før Apollo 11 og Neil Armstrong. De glade tressere var virkelig Nusers årti! I det illustrerede forord fortælles om, hvordan en varm hundehvalp blev et verdensomspændende begreb, hvordan Radiserne-feberen bredte sig fra tegneserien til biografer, fjernsyn, teater, bøger og forsiderne på internationale nyhedsmagasiner – ja endda helt til Månen. Og modeverdenen, ikke mindst efter at verdens hotteste fotomodel i 1967, Twiggy, poserede iført Nuser-tøj og med en iøjnefaldende Nuser-hat på hovedet.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788770856362
Publisert
2016-10-11
Utgiver
Vendor
Cobolt
Vekt
1030 gr
Høyde
298 mm
Bredde
228 mm
Dybde
24 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
192

Forfatter