Efter Gallien har Cæsar besat Spanien og indlemmet landet i Romerriget. Hele Spanien? Nej! I en lille landsby langt mod syd gør indbyggerne stadig effektiv modstand. I et forsøg på at undertvinge sig byen bortfører Cæsar høvdingens søn, den lille viljestærke dreng Pepe, og får ham gemt af vejen højt mod nord i Gallien. Eskorten med fangen render imidlertid ind i Asterix og Obelix undervejs, og Majestix beslutter, at de skal bringe høvdingesønnen tilbage til sin egen by i Spanien. Det bliver en oplevelsesrig tur, hvor vores venner ikke blot får indblik i masseturisme mod sydens himmelstrøg, medvirker i en alternativ form for tyrefægtning og lærer at danse flamenco – ligesom de lærer spaniernes vemodige hjemstavnssange, som sætter Trubadurix til vægs! Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år. Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788770857680
Publisert
2023-03-30
Utgiver
Vendor
Cobolt
Vekt
187 gr
Høyde
288 mm
Bredde
220 mm
Dybde
5 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
48

Forfatter