Fortiden rækker ud efter arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway og kriminalkommissær Harry Nelson, da et skelet bliver fundet begravet i Saltmarsken. Sagen trækker tråde tilbage til den første sag, der bragte Ruth og Nelson sammen.
Kriminalkommissær Nelson er rystet. Han har på det seneste modtaget anonyme trusselsbreve med mystiske beskeder om, at han skal redde de uskyldige mennesker, der ”ligger begravet ved stencirklen”. Ordlyden minder ham om en række breve, han modtog for flere år siden – men afsenderen fra dengang er sidenhen død. Eller er han?
Imens arbejder Ruth Galloway på en udgravning i Saltmarsken. Men så finder man menneskeknogler begravet i jorden, og de identificeres som resterne af den 12-årige Margaret Lacey, der forsvandt sporløst for 30 år siden. Efterhånden som sagen skrider frem, peger flere spor på en gammel sag om en anden lokal pige, der forsvandt – og som kriminalkommissær Nelson ikke kunne nå at redde i tide.
Stencirklen er 11. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Elly Griffiths (f. 1963) er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet en enorm popularitet blandt læserne.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788712077589
Publisert
2024-03-08
Utgiver
Vendor
Gads Forlag
Vekt
400 gr
Høyde
320 mm
Bredde
200 mm
Dybde
18 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
352
Forfatter