I 1954 bad Célines redaktør ham om at skrive en lille tekst til forlaget Gallimards tidsskrift N.R.F., hvor forfatteren skulle tale lidt om sin litterære stil og metode. Dette, mente han, kunne måske få sat lidt skub i de katastrofale salgstal for Normance. Resultatet blev dette lille, sære meta-interview, som i 1955 også udkom i bogform.
Forfatterjeget Céline hyrer den underlige starut professor Y til at interviewe sig om sin stilistiske genialitet, men al struktur går hurtigt fløjten, og teksten vrider sig kun modvilligt fremad under en storm af digressioner og udfald. Selvom det er Célines egen stil, der skal forestille at være i centrum, handler Samtaler med professor Y lige så meget om alle de andre bovlamme forfattere, som i den forsmåede forfatters optik skrev ringere, men solgte bedre. Célines overordnede poetiske projekt med bogen var at indfange det talte sprogs følelse i det skrevne. Sproget er levende og eksisterer i os som en slags instinktiv urtilstand.
Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) er en af det 20. århundredes betydeligste forfattere. Han moderniserede ikke kun den franske litteratur, men hele verdenslitteraturen. Céline deltog i første verdenskrig, men blev fritstillet efter at være blevet hårdt såret. Efter sin lægeeksamen i 1924 rejste han i Afrika og USA, hvorefter han blev fattiglæge i Paris. I 1945 flygtede han fra Frankrig til Danmark, hvor han opholdt sig frem til 1951.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788776954048
Publisert
2015-10-28
Utgiver
Vendor
Forlaget Vandkunsten
Vekt
195 gr
Høyde
172 mm
Bredde
128 mm
Dybde
12 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
165
Forfatter