En mørk nat i år 1901 lægger et skib til på den lille, idylliske ø Mingheria mellem Kreta og Cypern. To personer går i land: kemikeren Bonkowski og hans assistent, doktor Ilias. De er sendt dertil af sultanen for det osmanniske rige for at stoppe et pestudbrud, men da de bliver taget imod af øens guvernør, Sami pasa, får de at vide, at der under ingen omstændigheder er sygdom på hans ø. Det går hurtigt op for dem, at de er sendt på en mission, der bliver både sværere og farligere at udføre, end de først troede.   Som sygdommen spreder sig på øen, gør også konflikterne, og spændingerne mellem øens kristne og muslimske befolkningsgrupper tager til og tegner skarpe linjer mellem dem, der støtter karantænen, og dem, der benægter selve sygdommens eksistens. Snart vil verdens øjne vende sig mod denne smukke ø, hvor fremtiden for det allerede vaklende osmanniske imperium står på spil.   Pestnætter er en vildtvoksende fortælling om lidenskab, frygt, magt og national identitet fra en af vor tids største historiefortællere. Det er en roman om en pandemis hærgen og dens fatale konsekvenser for både menneskeskæbner og magtbalancen mellem verdens kontinenter.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788702362770
Publisert
2023-09-28
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
1034 gr
Høyde
231 mm
Bredde
159 mm
Dybde
43 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
694

Forfatter