”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Oslo og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.