Bogen giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone. "Et lille mesterværk … skrevet i mol, hjemlængslens toneart … med en musikalsk kvalitet, som er både lyrisk og uafrystelig nagende." – Arthur Koestler "Uafrysteligt mesterværk … Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk." – Tage Taaning, Berlingske "En miniatureroman så smuk, at Goethe kunne have skrevet den. Og så barsk, at Hitchcock ville have veget tilbage for at filme den. Uden at være politisk, siger den mere om Det Tredje Riges storhed og fald end et helt bibliotek." – E. Chr. R. Bernhardsen, B.T. "[Der er] ikke mange, der så dybtborende og fornemt har vist, hvordan det kunne gå til at et land med en eksklusiv højkultur kunne gå grassat, som denne lille roman af Fred Uhlman." – Henning Ipsen, Jyllands-Posten "Fin, varm bog om det romantiske Tyskland før Hitler … fortalt mærkeligt ubittert og dæmpet. Katastroferne gives knapt og uden patos." – Bent Mohn, Politiken