Vilma Veierød er tilbage, og hun forsøger efter bedste evne at være åben over for livet. Og måske også kærligheden. Men samtidig åbner hun døren for den klarsynede Rune Eilertsen, som inde i en væg har fundet et foto af den strenge grandtante, som Vilma voksede op hos. Et foto fra dengang grandtante Ruth var ung. Vilma vil helst lade fortid være fortid. Hun har mere end nok at gøre med at agere i det virkelige liv, uvant som hun er med det. For hvis man finder kærligheden, hvordan kan man så være sikker på ikke at miste den igen? Hvordan kan man for eksempel vide, at ekskærester fra f***ing Lommedalen ikke pludselig dukker op og stikker en kæp i hjulet?