“Fremragende roman.” Jyllands-Posten 5 stjerner “Finske Kjell Westö har skrevet en fængslende og intens roman om store følelser. Om kærlighed, der bliver til venskab, og venskaber, der synker i grus.” Politiken 5 hjerter ÅRET ER 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade. Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman. "Westö er så suveræn at det næsten virker overmenneskelig." Dagbladet, Norge "Finlandssvensk verdenslitteratur ... elegant og overbevisende komponeret, spændende fortalt." Neue Zürcher Zeitung Kjell Westö (f. 1961) er en af de store finlandssvenske forfattere i vores tid. Den svovlgule himmel knytter an til gennembrudsromanen Dragerne over Helsingfors (1996) og den række Helsingforsromaner som bl.a. består af Det ulyksalige ved at være en Skrake (2000) og Der hvor vi gik engang (2006). Romanen Luftspejling 38 (2013) blev nomineret til Augustpriset og Finlandiaprisen og tildelt Nordisk Råds Litteraturpris 2014. Hans bøger udkommer på 25 sprog.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788793209459
Publisert
2017-09-08
Utgiver
Vendor
BATZER & CO. Roskilde Bogcafé
Vekt
507 gr
Høyde
206 mm
Bredde
133 mm
Dybde
39 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
528

Forfatter