Kærligheden mellem de to store digtere, Ingeborg Bachmann (1926-1973) og Paul Celan (1920-1970), begyndte i Wien. Ingeborg Bachmann studerede filosofi. For jøden Paul Celan var Wien en mellemstation på vejen fra koncentrationslejren. De mødtes i maj 1948. Allerede i juni tog han videre til Paris. Deres breve viser to mennesker, som elskede og som sårede hinanden, som havde brug for hinanden, men ikke kunne leve sammen. Gennem næsten tyve år kæmpede de for at få den andens kærlighed og venskab gennem en ordstrøm, der hele tiden gik nye dramatiske veje. Hver af disse faser fik sit eget ansigt, sin særlige tone, sine temaer, sine håb, sin dynamik og sin tavshed. Hjertetid indeholder desuden de digte, de sendte hinanden, og hvoraf de færreste tidligere har været oversat til dansk. I samme serie Ingeborg Bachmann: Simultan