Den russiske digter Vladimir Majakovskij (1893-1930) anses i dag med rette som ét af den moderne digtnings fyrtårne, isoleret som han står med sin helt unikke stil og baggrund. Også hans eftermæle var i mange år efter hans død fanget i et litterært tomrum, af venstreorienterede anset som mistænkeligt reaktionær, af højreorienterede anset som forbenet kommunist, skønt han nok bedst beskrives som en slags anarkist med sin lidt forfløjne og autoritetskritiske tilgang til livet og poesien. Selv kaldte han sig futurist og det er i hvert fald heller ikke helt ved siden af, da hans digtning i den grad peger ind i den fremtid vi nu lever i. De er fulde af ordspil, gadesprog, slang, grammatiske misdannelser, bizarre inversioner, henvisninger til og lån fra folkesange og såkaldt chastushki, en særlig russisk genre af folkedigtning som kan beskrives som en blanding af limerick, lokumspoesi og skillingsviser, alt sammen drevet frem af en nærmest industrielt dunkende rytme – kort sagt, totalt uoversættelige, men forsøget må jo gøres, og det har Bo Svoda nu gjort med dette udvalg. Bogen indledes med en grundig introduktion efterfulgt af de selvbiografiske kortprosastykker udgivet under titlen Migselv som udkom fra 1922-28. Derefter følger 25 udvalgte digte der viser bredden i forfatterskabet, fra de kortere og mere lyriske digte, over surrealistisk-futuristisk poesi til egentlige ideologiske og/eller ideologikritiske digte – men altid skrevet fra et personligt udgangspunkt.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788794334495
Publisert
2023-12-05
Utgiver
Vendor
Det Poetiske Bureaus Forlag
Vekt
120 gr
Høyde
165 mm
Bredde
107 mm
Dybde
10 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
148