Den første af to dele er en rejsedagbog fra Cagliari på Sardinien, hvor digteren oplever en skræmmende dissociation og er ved at gå til i middelhavsbyens gule gader. I anden del opsøger digteren en eremitisk tilværelse tæt på naturen, for at gå i forbindelse med den, hvilket også sker delvist. Digtene bliver her mere lyriske og mindre prosaiske, og digteren overvældes af guddommelige naturfantasier og hjemsøgende minder/flashbacks fra det liv, som går forud. Billederne muterer, og hen imod slutningen forventer digteren besøg fra nogle gæster, af snart hvilken som helst karakter. Den passivitet, som digteren igennem samlingen befinder sig i, modsvares af aktivitet i omgivelserne, i naturen og i et kosmisk/religiøst ‘du’, og en erfaring af, at med ensomheden kommer også stort selskab. På den måde tager digtene Gunnar Ekelöf på ordet: “Er du ensom/så vær det!/Du kommer til at få stort selskab/Omsider”.