Platon (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke at alle mennesker er lige, men at de bedste bør belønnes efter fortjeneste. Staten er en helhed med et eget værd og et eget formål, der står over borgernes private interesser. Platons grundholdninger er ofte de omvendte af den herskende idelogi i den vestlige verden i det enogtyvende århundrede. Men netop fordi han så dybsindigt formulerede sine synspunkter, er hans statstanker stadigvæk aktuelle, især i forbindelse med den kritik af det liberale demokrati, som høres med stedse større styrke. Indholdsoversigt Redaktionelt forord Kapitel 1. Indledning og biografi Kapitel 2. Platons politiske filosofi Kapitel 3. Staten Kapitel 4. Statsmanden Kapitel 5. Lovene Kapitel 6. Platons indflydelse og aktualitet Kapitel 7. Oversættelse af udvalgte passager af Staten, Statsmanden og Lovene Bibliografi