Biopolitikkens fødsel er en række forelæsninger, som Michel Foucault holdt ved Collège de France i 1979. Bogen ligger i forlængelse af hans forelæsninger fra året før, Sikkerhed, territorium, befolkning, og giver en uddybning af begrebet biopolitik – et af de vigtigste og mest epokegørende begreber i Foucaults forfatterskab. Biopolitik betegner en form for politisk styring, der på en uformel måde præger alle dele af livet. Foucault analyserer, hvordan der med opblomstringen af liberalismen i 1700-tallet bliver etableret en sådan form for gennemtrængende politisk styring eller guvernementalitet, der ikke arbejder med eksplicit håndhævelse af regler, men til gengæld bliver så meget desto mere effektiv ved at kategorisere visse forhold og fænomener som ”naturlige”. Ud over at analysere de principper, der kendetegner biopolitikken, ser Foucault nærmere på en række mere nutidige former for liberalisme, hvor man genfinder denne form for uformel politisk styring – f.eks. hos nyliberalistiske tænkere som Friedrich von Hayek og Milton Friedman. Oversat fra fransk efter Naissance de la biopolitique af Peer F. Bundgård.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788741252537
Publisert
2009-10-29
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
556 gr
Høyde
232 mm
Bredde
158 mm
Dybde
25 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
376

Forfatter