Psykodynamisk coaching er en hybrid, der kombinerer psykodynamisk teori med den praksis, der findes i psykoanalyse, parterapi, supervision, rolleanalyse, personlige udviklingsgrupper og coaching. Bogen viser gennem teori og praksis, hvad formålet med psykodynamisk coaching er, at den coachede gennem erkendelse og indsigt i egen historie, personlige mønstre, indre struktur, den aktuelle kontekst og dens dynamikker kan forbinde fortid, nutid og ønsker for fremtiden med realistiske mulige handlinger. Med psykodynamisk coaching kombineres bredde og dybde. Bredde, fordi det omhandler hele den coachedes liv – arbejdsliv og privatliv – inklusive relationer og vilkår, aktuelt og historisk. Dybde, fordi den psykodynamiske undersøgende arbejdsmetode både søger tilbage i tid og ”ned” eller ”ind” i den coachedes ubevidste. Fordi, der i det ubevidste gemmer sig ”det egentlige motiv” for et individs måde at være i livet på. De inderste følelser, erindringer, fantasier, overbevisninger, associationer og overføringsmønstre er de data, hvormed vi kan komme i kontakt med det ubevidste materiale. Det undersøgende arbejde består i at observere, tolke, danne hypoteser og teste disse. Bogens målgruppe er alle diplom-, master- og andre efteruddannelser, hvor psykologi og coaching indgår som fag eller dele af pensum. Bogen henvender sig også til praktikere, som gerne vil arbejde med den psykodynamiske coachings metode. Ulla Charlotte Beck, er cand.mag. i statskundskab og psykologi. Hun har efteruddannet sig indenfor organisationspsykologi, psykoanalytisk gruppeterapi, pædagogik samt administration og ledelse. Ulla Charlotte Beck er medlem af følgende faglige selskaber GAS, OPUS og ISPSO.  
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788741251448
Publisert
2009-02-10
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
278 gr
Høyde
221 mm
Bredde
141 mm
Dybde
13 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
184