“det her er selvmedlidenhedens og offerrollens årtiindbildningernes og udskamningernes og fattigdommens og ynkelighedens guldfiskehjernernes guldfiskegurus årti krænkelsesparathedens perverse årti undergang, sagde jeg skær i mig skær mit skæg af mit hår mine øjenvipper og bryn det her er kræftstrålernes dødsårti hjerneskrumpernes cellemembran-ætsnings-årti droneskud eksplosioner atomkrigens årti” 'Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne'​ er Jacob Skyggebjergs poesidebut. En destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag: Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis - men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb. “jeg ser regnen tage til og blive til haglblæsten holder hyttens vinduer åbnedine malerier falder ned fra væggenetræerne blomstreren skypumpe skruer sig op mod himlenvi er på bunden af denhagl, blade, identifikationspapirer” Fra et tilløb til tro på idyl, menneskelig og mellemmenneskelig idyl, bryder man sammen i det ragnarok, som man som menneske befinder sig midt i i dag, og ikke kan vende sig bort fra. “en tutorial til hvordan man udfører et drugrape hello lads!en tutorial til hvordan man driver nogen til selvmord so you wanna be a youtube star?” En malstrøm, man suges ned igennem. “virkeligheden er tegnefilm (boing)virkeligheden er terrorcore (skrig)virkeligheden er sitcom (dåselatter)” Men så: En tilflugt i de rester af et indre liv, som ikke er revet til stumper …