Røveren er måske den schweiziske forfatter Robert Walsers (1878-1956) dristigste og vildeste roman. På en og samme tid en undersøgelse af romanformen og af hovedpersonen, den forfulgte og udstødte "røver", som i stadig stigende grad smelter sammen med romanens fortæller. Hvis man kunne lide de kortere mikrogrammer i En verden for sig (Basilisk 2004) vil man elske denne hvirvlende, vanvittige og vanvittigt skarpe roman. Omtale: Den østrigske forfatter, WG Sebald, skriver i sit essay om Robert Walser, Le promeneur solitaire, blandt andet: "Hvis der nogensinde er en bog, der er skrevet på den yderste rand, så er det Røver-romanen." Walser "...registrerer med seismografisk præcision selv de mindste vibrationer i udkanten af sin bevidsthed..." "...røver-romanen er Walsers mest intelligente og vovede værk, et selvportræt og en selvundersøgelse af yderste ubestikkelighed, i hvilken såvel forfatteren til sygehistorien som dennes subjekt tager autorens sted." Uddrag fra bogen: "Selv hvis denne beskedne bog eventuelt skulle få et heldigt udfald for mig, hvad ville det så skade digterfyrsten Dübi i Dübendorf, som trækker fulde huse og har kæmpe succes med sine teaterstykker? Hvad er vi andet end kollegaer på vores fælles stræbens vinbjerg, og vi stræber jo heldigvis efter noget."