Matsutake er den mest værdifulde svamp i verden og den vokser i menneskeforstyrrede skove på hele den nordlige halvkugle. Gennem sin evne til at give næring til træer hjælper matsutake skovene med at vokse på skræmmende steder. Den er også en spiselig delikatesse i Japan, hvor den kan have astronomiske priser. Ved at følge de nye transnationale forsynings- og varekæder disse meget efterspurgte svampe skaber, giver Anna Lowenhaupt Tsing os indsigt i områder, der rækker langt ud over svampe, og adresserer et afgørende spørgsmål: Hvad formår at leve i de ruiner, vi har skabt?
Svampen ved verdens ende udforsker den underjordiske fælled og de multiartslige verdener omkring os. Vi møder japanske gourmeter, kapitalistiske handlende, hmongfolk i Oregon, industriskove, yi-kinesiske gedehyrder, finske naturguider og meget mere. Disse ledsagere fører os ind i svampeøkologier og skovhistorier for bedre at forstå løftet om samliv i en tid med massiv menneskelig ødelæggelse. Det er en original undersøgelse af forholdet mellem kapitalisme og samarbejdet om overlevelse i multiartslige landskaber, som er forudsætningen for fortsat liv på jorden.
“En poetisk og bemærkelsesværdig frugtbar udforskning af forholdet mellem mennesker og det naturlige miljø.” – Pankaj Mishra, The Guardian
“Jeg er meget taknemmelig for at have denne bog.” – Ursula K. Le Guin
Anna Lowenhaupt Tsing er en international anerkendt professor i antropologi ved University of California, Santa Cruz. Tsing forsker i globalisering, miljø og klima, kapitalisme, feminisme og magt. Hun har især arbejdet med ’multiartslig etnografi’, der gentænker menneskets rolle i vores tids klima- og biodiversitetskriser. Hun er forfatter til Friction: An Ethnography of Global Connection og In the Realm of the Diamond Queen: Marginality in an Out-of-the-Way Place.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788794487160
Publisert
2024-09-09
Utgiver
Vendor
Forlaget Mindspace
Vekt
570 gr
Høyde
220 mm
Bredde
135 mm
Dybde
28 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
372
Forfatter