Slutningen er litterært kerneelement og et af de tekststeder, der ofte står klarest tilbage i hukommelsen efter endt læsning. Men det er også et uhyre komplekst fænomen, hvis fremtrædelsesformer og funktioner er mange og forskelligartede. Dette nummer af Passage præsenterer en række nye livtag med det klassiske spørgsmål om litteraturens slutninger. Nummerets artikler beskæftiger slutninger hos markante forfattere som Christian Winther, Ingeborg Bachmann, Cormac McCarthy og Karl Ove Knausgård, men afsøger også slutningens som motiv i den samtidige livsafslutningsroman og som terapeutisk løfte i selvbiografier af tidligere anbragte børnehjælpsbørn. Det understreger en gennemgående pointe i nummeret, der også kommer til udtryk i to essays af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Kristian Bang Foss: At det formelt inklinerede spørgsmål om litteraturens slutninger, altid peger ud på og står i dynamisk relation til eksistensens slutninger.