Hvad er mening? Hvad er motivation? Hvordan har mening og motivation betydning i organisationer? Hvordan kan man arbejde med det i ledelse? Det giver denne bog svar på.Mening & motivation i organisation og ledelse handler om, hvordan mening kan forstås og forvaltes, så der skabes gode betingelser for et motiveret og meningsfuldt arbejdsliv. Bogen giver en grundig indføring i, hvad mening og motivation er, og viser, hvordan de psykologiske behov for mening, mestring, tilhør og autonomi kan sammentænkes i en helhedsforståelse, der kan anvendes som kompas i det ledelsesmæssige arbejde med mening og motivation. Dette kan gøres i organisationer under både stabile og foranderlige vilkår. Mening & motivation i organisation og ledelse bygger teoretisk på Vitaliseringspsykologi og empirisk på forskning fra psykologi, statskundskab og ledelsesforskning. Herunder indgår forskningsresultater fra VUOS-projektet, der er et af verdens største igangværende felteksperimenter. Bogen er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem forskere og praktikere fra psykologi og statskundskab, og der inddrages praktiske eksempler baseret på forfatternes mangeårige virke inden for ledelse, ledelsesuddannelse samt ledelses- og lederudvikling. Ledere på alle niveauer kan bruge bogen til at forstå og understøtte medarbejderes oplevelse af mening, motivation, selvbestemmelse og indflydelse i arbejdslivet. De kan dermed blive bedre til at lede medarbejdere og til at forstå betydningen af mening og motivation i deres eget ledelsesarbejde.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788757451399
Publisert
2023-01-19
Utgiver
Vendor
Djøf Forlag
Vekt
422 gr
Høyde
230 mm
Bredde
156 mm
Dybde
12 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
227