Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom. Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud. Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere. Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Den indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Livshistoriefortællinger henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende. Jónas Gústafsson er cand.psych. og specialist i supervision og psykoterapi samt koordinator af Lifo-netværket.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788771183511
Publisert
2014-06-20
Utgiver
Vendor
Frydenlund
Vekt
336 gr
Høyde
221 mm
Bredde
144 mm
Dybde
14 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
184

Forfatter