Den tidligere målmand og nu mon­tør Josef Bloch er uden varsel og uden nogen grund blevet fyret: ikke noget opsigelsesbrev, ikke et ord, men noget tyder på at han er fyret, og ligesom en anden af litteraturhistoriens berømte og lige så magtesløse skikkelser, Josef K. i Kafkas roman Processen, tolker nu også Josef B. dette noget som et tegn på at han er fordømt – og nu hænger han i det tomme rum. Og alt hvad han foretager sig virker formålsløst. Bloch befinder sig i et eksistentielt tomrum, lige­som en målmand når der er dømt straffe­spark, angsten i det øjeblik dommerens fløj­te har lydt og straffe­sparkskytten gør sig klar, men endnu ikke har skudt. Det er som en afgrund af tid eller snarere tidløshed, et tomrum hvor alt kan ske, men ingenting sker, og målmanden på paradoksal vis er fuldkommen magtesløs. Med efterord af Madame Nielsen. »Han er i mine øjne en af Europas store for­­fattere. Han skriver bøger som forsøger at gå ud ad veje fortællinger sædvanligvis ikke går ud ad; at bevæge sig ud i afkroge af virkeligheden.« Karl Ove Knausgård Peter Handke blev tildelt Nobelprisen 2019 med følgende begrundelse: “For et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskets konkrete erfaringer.”