En moderne klassiker i svensk litteratur om kærlighed og frihed til læsere af Sally Rooney og Rachel Cusk. Gun-Britt Sundströms litterære parforholdsbibel fra 1976 er en klarsynet og skamløst underholdende roman, som nu får et internationalt gennembrud.
Martina er tyve år og studerende. Hun vil gerne være fri og selvstændig. Men så møder hun Gustav. Hun kan tale med ham om alt. Det eneste er bare, at han gerne vil giftes.
Hvad betyder det at være et par? Hvilket ansvar indebærer det, og hvad kan man forvente af hinanden? Alt dette diskuterer Martina og Gustav, både med hinanden og med venner, samtidig med at de forsøger at få deres forhold til at fungere – før de giver op og går fra hinanden, finder sammen og begynder forfra. Igen og igen.
Romanen udspiller sig i Stockholm i 1960'erne og 70'erne, en tid hvor mange mente, at kernefamilien var på vej ud. Alligevel opdager Martina, at det er svært at leve alene, når alle andre, hun kender, har kærester og stifter familie.
”Jeg har læst den igen og igen, og hver gang har den påvirket mig på en ny måde, afhængigt af hvor jeg har været i forhold til Projekt Kærlighed i mit liv.” – Sara Stridsberg, forfatter
”En milepæl i svensk litteratur.” – Karolina Ramqvist, forfatter
”Denne bog forandrede mit liv.” – Ia Genberg, forfatter
Gun-Britt Sundström (f. 1945) er en svensk forfatter, dramatiker, oversætter og litteraturkritiker. Magen udkom første gang i 1976 og er i årtier blevet læst og elsket i sit hjemland. Romanen får nu et internationalt gennembrud med udgivelser i flere europæiske lande, heriblandt i England som del af Penguin Modern Classics.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788712076957
Publisert
2025-05-15
Utgiver
Vendor
Gads Forlag
Vekt
1 gr
Høyde
1 mm
Bredde
1 mm
Dybde
1 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
506
Forfatter