I de senere år har man set en ny orientering mod kroppen i dansk samtidslitteratur. Graviditet, abort, begær, kræft, handicap, selv tarmenes bakterier er rykket ind i bøgerne som væsentligt litterært stof, og de er det i hovedreglen på måder, hvor det komplekse følelsesliv, de udløser, er i centrum. Kødets poiesis udforsker denne strømning ud fra den idé, at de mange kropsportrætter udfordrer en stribe diskurs- og sprogorienterede tilgange i dansk litteratur­videnskab ved først og fremmest at skildre legemet som egenrådigt kød, der gør, hvad det vil, mindst lige så ofte som det gør, hvad der bliver sagt. Som et korrektiv foreslår bogen et alternativt litteratur­analytisk opmærksomhedsfelt, der kombinerer affektteori, nymaterialisme og postkritik, og kortlægger på den baggrund samtidslitteraturens interesse i begærs-, moderskabs- og sygdomserfaringer hos særligt Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Ursula Andkjær Olsen, Niels Henning Falk Jensby, Katinka My Jones, Maja Lucas, Caspar Eric, Cecilie Lind og Ida Marie Hede.