I de seneste årtier har klosteret fået en renæssance i den kristne kirke. Og interessant nok ikke kun i den katolske kirke og ortodokse kirke, men også i protestantiske kirkesamfund. Hvordan skal man som protestant forholde sig til munkevæsen, cølibat, tidebønner, et tilbagetrukket liv – her 500 år efter at Martin Luther forlod klosteret og hævdede, at det kristne liv skal leves i midt i verden? Sognepræst Henrik Højlund har tilbragt tolv dage i stilheden i de svenske skove – i Östanbäcks kloster, der hører under Svenska Kyrkan. Her har han været i selskab med Søren Kierkegaard, der ikke har meget til overs for klosteret, men i Kjerlighedens Gjerninger beskriver det som ”en barnagtighed”. Resultatet er blevet nogle indsigtsfulde refleksioner over, hvad der sker, når mennesker vælger at trække sig tilbage og leve i stilheden, i kortere eller længere tid – sammen med brødrene og den Gud, der er kærlighedens kilde og genstand.