De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv – eksempelvis ved at undgå, at problemer i børns liv udvikler sig alvorligt. Samtidig er der aktuelt både politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi som samfund bedst kan hjælpe børn i vanskeligheder. På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem en periode på et år, og den stiller spørgsmål som: Hvad er egentligt et godt børneliv, og hvordan kan vi forstå sociale problemer i børns liv? Børnene har det til fælles, at sundhedsplejersker eller socialråd­givere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne er der af børnenes kommuner iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie. Bogen undersøger, hvilke situationer der opleves som problematiske i småbørns hverdagsliv, hvordan der interveneres, og om indsatserne virker. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv. Pernille Juhl er cand.pæd.pæd.psyk., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Hun forsker i børnefællesskaber og -perspektiver, familie­liv, social intervention i hverdagslivet, sociale konflikter m.m.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788772164663
Publisert
2021-12-07
Utgiver
Vendor
Frydenlund Academic
Vekt
451 gr
Høyde
220 mm
Bredde
149 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
256

Forfatter