Den æstrigske forfatter Joseph Roths (1894–1939) roman Job fra 1930 handler om en fattig russiskjædisk familie, der kort fær færste verdenskrig udvandrer til USA. Ikke alt går glat, men fortællingen afsluttes med stumfilmsagtig tragikomik. Hovedpersonen Mendel Singer, halvt Charlie Chaplin, halvt den gammeltestamentlige Job, forsoner sig med sin skæbne og med den Gud, som måske, måske ikke har skænket ham den. Pressen skrev: ”Roth færer os ind i en jædisk verden af stor skænhed, visdom og skælvende inderlighed. ... Jeg kan kun anbefale bekendtskabet.” Claes Kastholm Hansen, Berlingske Tidende ”En hård, lille guldklump inden for den jædiske emigrantlitteratur er hermed dukket op i lyset igen.” Kim Skotte, Politiken ”Litteratur så bevægende og lutrende, at det efterlader dybe mærker. (...) Sproget er mesterligt, tanken klar og handlingen på en gang provokerende og opbyggelig.” Adam Holm, Weekendavisen ”Herren gav, Herren tog. Men det, der gives i denne roman, er så generæs en gave, at man ikke tæver med at tilslutte sig remsens tredje led: Herren være lovet. Eller måske rettere: Livet være lovet, romanen være lovet. Alt imens plottets logik driver romanen mod det store, uafvendelige tab, får vi æjebliksbilleder af liv så koncentreret, at man tænker, at ingen tab kan udviske det. Vi får prosa, der med så stor præcision indfanger tabets æjeblik, at nydelsen ved den præcise prosa er lige så stor som smerten over tabet. Og vi får lysende portrætter af bogens personer, der tegnes dels med episodens impressionistiske penselstræg, dels med næsten arkaisk enkle, episke formularer.” Lilian Munk Rösing, Information