Denne bog indfører læseren i at anvende ICD-11’s klassifikation af personlighedsforstyrrelser og relaterede træk. Ved hjælp af kliniske eksempler forklares aspekter af personlighedsfunktion, diagnosticering af sværhedsgrad og specifikation af trækdomæner. Med ICD-11 er der særlig fokus på personlighedens almenmenneskelige egenskaber, hvad angår aspekter af selvet og interpersonel funktion, som kan være mere eller mindre forstyrrede hos de fleste personer. Bogen kan således være anvendelig på tværs af de fleste kliniske sammenhænge.Der indgår konkrete vejledninger til diagnosticering og klinisk håndtering af henholdsvis let, moderat og svær personlighedsforstyrrelse såvel som subdiagnostiske personlighedsvanskeligheder. Herudover vejledes læseren i at tolke specifikke kombinationer af trækdomæner. Der indgår også vejledning til differentialdiagnostiske overvejelser, klinisk beslutningstagning, individualiseret behandlingsplanlægning, behandlingsintensitet og psykoterapeutisk fokus. Det er forfatternes mål at give læseren et overblik over alt det, man bør vide, for at komme godt i gang med at bruge denne fundamentalt nye måde at diagnosticere og forstå personlighedsforstyrrelser på. Bogen henvender sig først og fremmest til psykologer, psykiatere og beslægtede faggrupper i enten offentlig eller privat praksis, sekundært til studerende inden for de sundhedsfaglige områder. I bogens appendiks findes henvisninger til instrumenter samt inspiration til at “oversætte” de traditionelle ICD-10 og DSM-5 personlighedsforstyrrelser til ICD-11’s nye diagnostiske tilgang.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788771351125
Publisert
2023-08-30
Utgiver
Hogrefe Psykologisk Forlag; Hogrefe Psykologisk Forlag
Vekt
309 gr
Høyde
222 mm
Bredde
152 mm
Dybde
15 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
174