Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.
I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.
Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788793604186
Publisert
2018-10-25
Utgiver
Vendor
Strandberg Publishing
Vekt
400 gr
Høyde
320 mm
Bredde
200 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
288
Forfatter