Treklangen Tro, Håb & Kærlighed stammer oprindelig fra Det nye testamente i Bibelen, men er siden blevet brugt i et væld af sammenhænge i forsøg på at skildre menneskets eksistentielle vilkår. Også Bruce Springsteen inddrager treklangen i sin rockdigtning. Det samme gælder en række andre bibelske referencer. Springsteen er opvokset i en katolsk familie og inddrager derfor kristent tankegods i sine sange. Det gør ham dog ikke nødvendigvis til en kristen digter. Han bruger snarere de kristne og bibelske referencer til at belyse de moralske, politiske og - frem for alt - eksistentielle dilemmaer og temaer, han behandler i sin digtning.Forfatter og teolog Jakob Brønnum undersøger i Bruce Springsteens tro, håb og kærlighed, hvilke eksistentielle lag, der ligger i rockmesterens tekster. Undervejs kommer han både omkring kæmpehits som Born in the U.S.A og mere indadvendte numre som The River, Walk Like A Man, The Rising og Working On A Dream. I bogen er Springsteen ikke selv i centrum. Det er derimod de mennesker, tanker og følelser, han skriver om.Jakob Brønnum har tidligere udgivet bøger om Bob Dylans, U2’s og David Bowies tekster. Han har desuden skrevet en lang række romaner og digtsamlinger.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788794452137
Publisert
2024-09-11
Utgiver
Vendor
Forlaget Læselyst
Vekt
234 gr
Høyde
220 mm
Bredde
144 mm
Dybde
10 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
165

Forfatter