Torben Weirup har skrevet og Jens Lindhe har fotofgraferet en monografi om billedkunstneren Ingvar Cronhammars værker.Ingvar Cronhammars kunst rummer en side, der af mange er upåagtet – arbejdet med det arkitektoniske. Dette arbejde repræsenterer et utrolig væsentligt bidrag til den til enhver tid aktuelle debat om arkitekturens hele grundlag og betydning.Bogen indkredser dette særlige felt i tekst og billeder, der ikke er de velkendte billeder, men nyoptagelser der viser Cronhammars slagkraft, klarhed og renhed. I kunsten og i de arkitektoniske rum – og i samarbejde med en lang række arkitekter.Weirup forklarer de kendte og de mange – hvoraf flere aldrig tidligere har været publiceret – arbejder i forhold til hele Cronhammars værk.Bogens forord:Richard Serra blev i et interview, af en – måske lidt vel frisk – interviewer spurgt om, hvorfor han aldrig var blevet arkitekt i stedet for billedkunstner. Svaret kom med et ondt blik på kameraets øje: »Plumbing!« For der er så meget arkitekter er tvunget til at tænke på – ting, der ikke befordrer værket, men tit og ofte forplumrer det. Måske endog så radikalt, at der aldrig kan blive tale om et værk, men blot byggeri – tag over hovedet, tørre sokker, et sted at sove. Alt det som kunstnere ikke forstår, at arkitekter finder sig i – dét at sætte værket over styr til fordel for føringer af vandrør.Ingvar Cronhammar hører til det fåtal af kunstnere, der forstår arkitektens virkelighed og forstår at navigere i forhold til begrænsningerne og omstændighederne og alligevel være i stand til at fastholde den værkkarakter, der er billedkunstens kvalitet. Måske er netop dét årsagen til, at Cronhammars livsværk indtil nu rummer så mange værker med arkitektonisk størrelse og kvalitet. Det falder ham tilsyneladende let, selvom processen fra idé til færdigt byggeri eller installation ikke fritager ham for at skulle svare på billedkunstens vegne, og derfor den samme angstfyldte proces, som er billedkunstens mørke skyggeside.Cronhammars arbejde med det arkitektoniske handler om kontrol. Kontrol over stedet, der scannes og indleves og tolkes. Dernæst kontrol med teknikken, efterfulgt af materialerne og i sidste instans kontrol over de håndværkere, der udfører værket. Det mentale i værket og evnen til at udtrykke sig skarpt og konsekvent forlader ikke Cronhammar, mens han etablerer kontrol. Snarere tværtimod.Det virker som om det rent kunstneriske i udviklingen af et værk næres af netop de begrænsninger, som stedet, teknikken, materialerne og hånd-værkerne giver. Som hos de bedste arkitekter, men resultatet er stadig billedkunst. Som udøvende arkitekt er det derfor inspirerende at følge eller afdække årsager og virkninger i udviklingen af et værk, når det – som hos Cronhammar – har det arkitektoniske som afsæt. Det er på arkitektfagets vegne både inspirerende, men også lidt beskæmmende, at se, hvordan et kunstnerisk og kreativt beredskab som Cronhammars kan drive det arkitektoniske helt til randen af den mentale afgrund, den bedste billedkunst mestrer.Beskæmmende netop fordi så meget bygningskunst forbliver byggeri langt fra den kunstneriske afgrund, langt fra de radikale rumligheder, der burde være arkitekturens kernekompetance.Inspirerende er derfor de mange samarbejdsprojekter, Cronhammar har indgået i med både bygnings- og landskabsarkitekter. For alle de arkitektfaglige begrænsningerer omgået, og projekterne er endt et sted, de ikke var endt, hvis ikke Cronhammar havde skubbet arbejdet og beslutningerne tæt på afgrunden.Cronhammars radikale arbejde med det arkitektoniske har været årsagen til denne bog. Fotografen har derfor haft det arkitektoniske klart på nethinden som en væsentlig pointe, mens fotografierne fandt deres fortællelogik. Men Cronhammars værk kan trods alt kun forklares fuldstændigt gennem billedkunstens optik, så det er netop, hvad bogens forfatter indkredser.- Jens Bertelsen, arkitekt maa og forlægger, september 2008 Forfatteren Torben Weirup har været kunst- og arkitekturanmelder på Berlingske Tidende siden 1989, og forfatter til bøger om forskellige billedkunstnere, bl.a. Tróndur Patursson, Bjørn Nørgaard og Thomas Kluge.Arkitekturfotografen og arkitekt maa Jens Lindhe har fotograferet til en lang række bøger, og har for sit arbejde modtaget Fogtdals Fotografpris, diplom fra Foreningen for Boghaandværk, blevet udvalgt til Årstidens Bog, modtaget Dreyers Arkitekturpris, Dansk Svensk Kulturfonds Årspris og Papyrusprisen. Akademiet har tildelt Jens Lindhe Thorvald Bindesbøll medallien. Bogen er udgivet med støtte fra:KunststyrelsenFonden RealdaniaMargot og Thorvald Dreyers FondLillian og Dan Finks FondHelle Mau Jensen og døtres almennyttige fondMidtjysk Skole- og KulturfondHerning KunstmuseumNordjyllands KunstmuseumBornholms KunstmuseumSydbank Sønderjyllands Fond