Historien om hverdagens kunst i Højrisparken i Ikast. 14 lodsejere stifter et konsortium, der etablerer en privat udstykning med 214 parcelhusgrunde i starten af 1970'erne med monumental kunst på villavejene. Nye familier flytter til Ikast med fornyet liv og udvikling af den midtjyske by til følge. Veletablerede Ikast-familier rykker til området, noget nyt er skabt, asfalt og fortove er lagt, ligusterhækkene vokser, sammenholdet glipper, hverdagen tog fart og rammer villavejene. Koblingen til tidens happenings fra den eksperimenterende kunstskole, der er etableret i København af Troels Andersen og Poul Gernes i starten af 1960'erne, med kollektive materiale-afprøvninger, det fri samfund og den første sommer i Thy-lejren og kollektiver til kunstproduktion og afprøvninger af familieformer til hverdagen på de søndagstomme villaveje i Ikast, når det lokale divisionshold kæmper foran tusindvis af entusiastiske og lokalpatriotiske tilskuere på Ikast Stadion. Cigarfabrikanten og kunsthandleren Svend Hansen, der har næse for samtidens og fremtidens kunstnere, de rigtige kontakter og frækheden til at få kunsten ud til de midtjyske hjem, får kunstnere på gadeskilte og monumental kunst på villavejene. Kampen i filmbranchen, filmproducent, den forsvundne fuldmægtig, det maniske handelstalent med kunst - og tekstil, venner og fjender i Ikast og Herning, talrige lunkne øl på Hotel Eyde og foregangsmand for udstykningskonsortiets kamp for at få alle fem værker på sokkel i Ikast. Nybyggernes manglende kunstbog – og kommunens manglende ejerskab til kunsten på de grønne områder i parcelhuskvarteret. Børnenes farlige legeredskaber, de unges rygeskur, den sidste cigaret, forfaldet, den lokalpolitiske kamp om retten til skulpturerne og borgmesterposten. Borgmester Thomas Poulsens egenrådige kamp for den nye skulpturpark i Frisenborg. Grundejerforeningens opståen, kunstnernes bidrag i sejren på 4-1 og opløsningen med tilbagevenden til hverdagslivet og hverdagens kunst. Et arkitektoniske element rigere. De farverige kunstcirkler i Ikast giver plads til kunsten i privaten hos det bedre borgerskab. Interessen og engagementet for kunst til fællesskabet spredes fra Kunstforeningen med cirkulære overlap. Danske og internationale i Rådhuskælderen, de private gallerier, i Kedelhallen på Sieferts Plads inden Kunstpakhusets smukke røde banebygning bliver hjemsted for udstillinger, der griber fat i hverdagens kunst og fortæller nye historier for midtjyderne.