Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser. Derudover udviklede han i en senere bog også begrebet om 'flydende modernitet', der i dag har vundet indpas i sociologien og beslægtede discipliner. Gennem hele sit virke fremstod Bauman som en, der forsvarede mennesket mod systemet, og han var altid kategorisk på de svagestes side. Denne bog giver en kort introduktion til Zygmunt Baumans liv og sociologiske tænkning. Med en kronologisk beskrivelse og nedslag i et udvalg af hans tekster, belyses hans betydning for og status i samfundstænkningen. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet