Svend, Bjørn og Pie Baastrup Thomsen var med i den danske inderkreds af specialenheden SOE – Special Operations Executive – som stod for opbygningen af den organiserede danske modstandsbevægelse. Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er beretningen om, hvordan tre unge familiemedlemmer bliver involveret i de første nedkastninger i Østjylland, hvordan de husede faldskærmsfolk og besætningsmedlemmer fra nedstyrtede engelske fly, og hvordan de siden deltog i opbygningen af en lang række sabotage- og nedkastningsgrupper. De stod for opbevaring og distribution af våben og sprængstoffer til hele landet og afholdt planlægningsmøder med modstandsbevægelsens ledelse. Men de betalte en høj pris. Da den største katastrofe for dansk modstandsbevægelse rammer i vinteren 1943-44 og flere hundrede modstandsfolk arresteres, hvoriblandt Hvidsten-, Hornslet, Aars- og Stoholmgrupperne optrevles, ender det også med fængsel, tortur, og koncentrationslejre for de tre; Pie i Cottbus, Bjørn i Neuengamme og Svend i Frøslev. Alt sammen med kraftige psykiske efterveer, der år senere endte i selvmord for den ene. Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er vigtig for alle med interesse for besættelsestiden, om nødvendigheden af at engagere sig, også selvom det indebærer den største risiko. Bogen indeholder en række personlige breve og et interview med Pies datter Lise. Bogen er særlig aktuel, da Pie er en af hovedpersonerne i den nye film Hvidstengruppen II – de efterladte, der har premiere 1. juledag 2021.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788740673494
Publisert
2021-08-20
Utgiver
Vendor
Turbine
Vekt
670 gr
Høyde
247 mm
Bredde
178 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
240

Forfatter