Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd. I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten. Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788712068716
Publisert
2022-11-18
Utgiver
Vendor
Gads Forlag
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
288