Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter. Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst. Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.