Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat.
Hele gaven og dets indhold er i dag forsvundet, men tilbage er Diderik Tops skildring af den dramatiske rejse. Hans rejsebeskrivelse har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu findes den endelig i bogform i På togt til Konstantinopel. Her nedfællede han som skibspræst på linjeskibet Island detaljerede beskrivelser om togtet og besøget i den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner – samtidig med at det er en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til, hele tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.
På togt til Konstantinopel er Diderik Tops komplette rejsejournal indledt med en grundig introduktion til alt det, der ledte op til rejsen. Den er et unikt indblik i 1700-tallets flåde og diplomati, men først og fremmest er det en fortælling om en dramatisk rejse til søs.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788772168760
Publisert
2024-03-05
Utgiver
Vendor
Frydenlund
Vekt
681 gr
Høyde
254 mm
Bredde
177 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
208