Dødens teater er en levende fortælling om et stykke spændende dansk kulturhistorie. Om medicinens og kirurgiens første, spæde skridt, før den moderne lægevidenskab tager form, og om de farverige personer, der drev udviklingen. Men bogen tegner også et større portræt af en tid, hvor viden kolliderede med overtro, og hvor både høj og lav måtte kæmpe for at overleve pest, kopper, fattigdom, sult og dårlig ernæring. Det hele begynder i 1645. I Københavns nye anatomiske teater ligger liget af en ung kvinde, som netop er blevet henrettet for utroskab. For første gang i Danmark bliver et menneske dissekeret foran et publikum af lærde og fornemme tilskuere. Herfra pibler historierne frem, og de vidtforgrenede tråde løber til slut sammen i starten af 1800-tallet. Den makabre forestilling i Dødens teater er ikke mørk middelalder. Tværtimod er oplysningstiden kommet til landet, og de grufulde anatomiske undersøgelser er lægekunstens første, spæde skridt ind i det moderne – fra vrøvl imod videnskab. Om forfatteren: Klaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Har tidligere bl.a. udgivet den anmelderroste Ve og Velfærd, som beskriver medicinens og lægefagets udvikling i samspil med det omgivende samfund i de sidste 200 år. I Dødens Teater fortælles forhistorien.