Bogen fortæller først og fremmest historien om den dansk-amerikanske maler Benny Cohn (1896-1980) og hans kunstneriske udvikling. Med udgangspunkt i tildelingen af den lille guldmedalje fra Kunstakademiet i København opholdt han sig gennem 1920'erne i Paris, hvor han blev fast udstiller på Salon d'Automne og udstillede også regelmæssigt på Charlottenborg. Han var i USA i flere omgange, Første gang i 1928, hvor han på bestilling malede en altertavle. Fra 1939 rejste han til USA med sin far, hvor han fik statsborgerskab i ly for nazismen. Han vendte tilbage i 1946, men slog sig permanent ned i USA fra 1950, hvor han døde i Florida i 1980. Benny var en teknisk dygtig maler, der beherskede alle retninger. Fra slutningen af 1950'erne udviklede han sin egen kunstretning, "Symfonic Art". Via familierelationer blev Benny, der var jøde, også involveret i kommunistpartiets opløsning i Tyskland, hvor bogen beretter om nogle af hovedpersonerne og deres skæbne. Bogen er samtidig en fortælling om familien Cohn i Danmark fortalt af hans niece og om det danske kunstmiljø i første halvdel af 1900tallet. Bogen er rigt illustreret.