Artauds brændende portræt af Vincent Van Gogh er en smuk og lysende beskrivelse af en stor malers værk og liv. Samtidig er det et voldsomt og rasende opgør med de personer og institutioner, der spærrede Van Gogh og Artaud selv inde i store dele af deres liv. Artaud havde selv været indsat på galeanstalten Rodez i ni år, da han skrev om Van Gogh, og identifikationen er mange steder total, så portrættet bliver et smerteligt selvportræt. Teksten udkom kort inden Artauds død i 1948 og står stadig som et højdepunkt i hans funklende og intense værk. Bogen indeholder også Artauds Fragmenter fra en dagbog i helvede.