Hans-Georg Gadamers (1900-2002) Wahrheit und Methode, der udkom første gang i 1960, er ikke blot en moderne klassiker inden for hermeneutikken og fortolkningsteorien, men har også en central placering i den aktuelle filosofiske debat.   Gadamers vigtigste inspirationskilde er Martin Heideggers analyse af den menneskelige væremåde, som han overfører på sproget, kunsterfaringen og den humanvidenskabelige erkendelse. Grundtanken er, at forståelse ikke primært er noget, som subjektet - metodisk og erkendelsesteoretisk - yder og tager i besiddelse. "Spørgsmålet er ikke hvad vi gør, ikke hvad vi skal gøre, men derimod hvad der sker med os ud over det, vi bevidst vil og gør". Forståelse er en "sandhedshændelse": at en sag eller problemstilling pludseligt ses i et nyt lys, hvilket samtidig giver os en ny forståelse af os selv. Denne proces foregår ifølge Gadamer som en "dialog", en bestandig vekslen mellem spørgsmål og svar. Gadamer er selv hele tiden i dialog med den filosofiske tradition, hvilket resulterer i nogle originale nyfortolkninger af bl.a. Platon, Aristoteles, Kant og Hegel. Sandhed og metode er oversat fra den sidste reviderede udgave (1986) af Arne Jørgensen, der også har skrevet en introduktion til værket.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788776754914
Publisert
2007-02-16
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
1032 gr
Høyde
241 mm
Bredde
173 mm
Dybde
32 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
521