Det er normalt at adskille liv og tænkning. Vi hører således aldrig om Habermas’ passionerede interesse for bundesligafodbold eller om Hannah Arendt kageopskrifter. Men Hans Hauge fornyer filosofihistorien. Ved at fortælle om filosofi sådan som man bestemt ikke gør i filosofi- historien. Han siger selv: Jeg adskiller ikke liv og tænkning. Kvindernes indtog handler mest om den filosofiske skole, fænomenologien, om dens tjekkiske grundlægger Edmund Husserl (1859-1936) og som noget aldeles nyt: om alle de kvindelige studerende, som blev hans elever, selvom han ikke mente, kvinder kunne blive filosoffer. Alligevel begyndte kvinderne at dukke op på de tyske universiteter før Første Verdenskrig; de fik doktorgrader, og især efter Anden Verdenskrig blev de selv professorer i filosofi. Og dermed er i hvert fald den historie slut. Fænomenologien var en ny tænkemåde, hvori kvinderne fik deres egen stemme. Bogen er dermed også en kvindefilosofihistorie, hvor filosoffer som Edith Stein, Gerda Walther, Annie Kraus, Else Voigtänder, Hannah Arendt og flere andre, som kun ganske få kender, præsenteres. Mange af dem for første gang. Sidste del af bogen tager temperaturen på filosofien i Tyskland efter krigen. Om de tre vise mænd: Jürgen Habermas, Peter Sloterdijk og Hartmut Rosa, om amerikaniseringen af tysk tænkning og om de nye, nutidige, kvindelige filosoffer, der i dag dominerer tysk filosofi. Bogen er illustreret, så læseren kan se, hvordan de ser ud!