Alle tekster skrives, men ikke alle tekster har forfattere, påpeger Michel Foucault i forelæsningen “Hvad er en forfatter?” fra 1969. At betragte skribenter som forfattere er at betragte deres tekst på en særlig måde. Det er at stille nogle bestemte spørgsmål og forvente nogle bestemte svar. Disse spørgsmål går ofte ud på at afkode forfatterens intention, men denne dyrkelse af ophav leder os kun på vildspor. I stedet foreslår Foucault at lade begrebet forfatterfunktionen erstatte ideen om forfatteren som en person. Forelæsningen kan således ses som et forsøg på at besvare nogle af de spørgsmål, der står tilbage efter Roland Barthes’ essay “Forfatterens død” fra 1967. Citat fra bogen: “Det, man burde gøre, var at identificere det rum, der således er ladet tomt tilbage af forfatterens forsvinding, følge fordelingen af lakuner og revner og spejde efter de placeringer, de frie funktioner, som denne forsvinding lader komme til syne.”
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788792371331
Publisert
2021-08-19
Utgiver
Vendor
Forlaget emancipatssionsfrugten
Vekt
157 gr
Høyde
167 mm
Bredde
120 mm
Dybde
11 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
112

Forfatter